Behandling i hjemmet kan være vejen
til
større tryghed og fleksibilitet for dig.
Vores tid er værdifuld, og ture til hospitalet kan virke både tidskrævende og overvældende – især hvis du har brug for hyppig behandling.
Derfor ser vi lige nu et skifte i den måde, sundhedsvæsenet organiseres på – og det er gode nyheder for dig. Fremover vil flere behandlinger nemlig kunne tilbydes i dit hjem.
I visse tilfælde, hvor du tidligere tog på hospitalet for at få den nødvendige behandling, kan du nu i højere grad modtage en del af dine behandlinger i trygge omgivelser hjemme. Det kan betyde mere tid med venner og familie, mindre transport og ventetid, større fleksibilitet og friere rammer til de ting, der betyder noget i din hverdag.1,2
Udviklingen inden for medicinsk behandling gør det muligt, at nogle behandlinger kan tilbydes direkte i dit eget hjem2,3 – og det kan have stor betydning for dit liv, uanset om du bor tæt på eller langt fra hospitalet.
Forskning viser, at du med hjemmebehandling kan opleve, at:
Hjemmebehandling kan være en mulighed, hvis din læge vurderer, at det er sikkert og forsvarligt for dig at modtage en del af dine behandlinger i hjemmet i stedet for på hospitalet. Det skal I sammen tage en snak om. Derudover skal du selvfølgelig have lyst til hjemmebehandling, da det altid er et frivilligt tilbud. Det er din behandler, der vurderer, om hjemmebehandling passer til dig og dit behandlingsforløb.
Kaj har modtaget hjemmebehandling gennem en længere periode fra sygeplejerske Britta. Hør ham fortælle om, hvordan det har været for ham, og hvordan det har ændret hans hverdag med sin sygdom.
– Britta Schack, Oversygeplejerske, Hæmatologisk afdeling
Hjemmebehandling betyder, at du kan modtage behandlinger derhjemme i stedet for på hospitalet. Hjemmebehandling kan give dig større frihed og livskvalitet, uanset om du bor tæt på eller langt væk fra hospitalet.3,4,7
Det er altid op til din læge og det sundhedspersonale, der følger dig, at vurdere, om hjemmebehandling er det rette valg for dig. Det er vigtigt, at du selv har lyst til det, da det er et frivilligt tilbud, ligesom det ofte er en fordel, hvis en pårørende kan være med og hjælpe.
Som patient kan du opleve en følelse af større frihed og indflydelse, da du kan tage mere ansvar for din egen behandling.3,4,7 Du kan også spare tid og energi, da du undgår at skulle rejse til og fra hospitalet så ofte.1,4
Hvis du er usikker, er det vigtigt at vide, at du til enhver tid kan vælge hjemmebehandling fra. Det er en beslutning, du kan tage sammen med dit sundhedspersonale.
Hjemmebehandling er ikke designet til at ændre eller effektivisere behandlingsforløb, men derimod for at give dig som patient større fleksibilitet og livskvalitet.1,4 Det er et tilbud, der kan være med til at gøre din hverdag lettere og din behandling mere komfortabel, hvis din behandler vurderer, det kan lade sig gøre.2,4,5
Flere behandlinger kan nu gives hjemme.3,5 Din læge vil kunne vurdere, hvilke specifikke behandlinger der kan tilbydes i hjemmet i dit tilfælde.
Hvis du er interesseret i hjemmebehandling, skal du først tale med din læge eller det sundhedspersonale, der følger dig. De vil vurdere, om det er sikkert og passende for dig. Hvis du opfylder kriterierne, vil du få vejledning i, hvordan behandlingen vil foregå derhjemme, og hvad du skal være opmærksom på undervejs.
Ja, hjemmebehandling er altid frivillig. Du kan til enhver tid vælge at takke nej til at modtage din behandling derhjemme. Beslutningen om hjemmebehandling tages altid i samråd med dit sundhedspersonale, og det er vigtigt, at du føler dig tryg og komfortabel med valget.
I Johnson & Johnson baner vi vejen for fremtidens medicin. Vi ser os selv som en del af løsningen på samfundets mest presserende sundhedsudfordringer ved at bidrage til, at patienter i Danmark kan få den nyeste og mest effektive behandling.